Vi har fokus på at skabe en tryg og rolig hverdag for børnene. Vi arbejder anerkendende og tager højde for det enkelte barns behov.
Det er vigtigt for os at der er et åbent og ærligt forældresamarbejde. Vi tilbyder et velfungerende hjemligt miljø, der stimulerer og udvikler børnene gennem aktiviteter, som foregår i en helt almindelig hverdag. Der er tryghed, nærvær og omsorg hos os i en lille gruppe med 4, sommetider 5 børn.
Dagplejen har et veletableret og godt samarbejde med børnehaven og plejehjemmet, hvor vi jævnligt kommer på besøg. Vi bruger de lokale idrætsfaciliteter i det omfang, det kan lade sig gøre. Alle dagplejerne har gode udendørs legepladser, der benyttes flittigt. Ligeledes bruges nærområdet til at give børnene en masse gode oplevelser.
Sørvad ligger i dagplejens distrikt 3 sammen med Vind og Ørnhøj.
Find og læs om de enkelte dagplejere og se meget mere om den kommunale dagpleje på kommunens hjemmeside.