Vinding Kirkes centrale dele menes at være bygget omkring år 1200. Det drejer sig om koret og skibet, der er opført i romansk stil i granitkvadresten. Senere er tilbygget et tårn og et våbenhus, som er opført i sengotisk stil af munkesten, der er bygget ovenpå genanvendte kvadrer.
Da prædikestolen faldt ned
Fra 1697 til 1803 var kirken ejet af Tvis Kloster. I denne periode forfaldt kirken, og følgerneudeblev ikke. Under en gudstjeneste den 24. juni 1764 faldt prædikestolen ned, mens sognepræstens kapellan, Mons Bagmann, prædikede. Daværende sognefoged Lars Madsen, Vester Ramskov, blev kvæstet og døde 7 dage efter. I sin embedsbog har sognepræsten, Terkel Dorschæus skrevet: “Ved Guds særdeles og ubeskrivelige Naade slap kapellanen Mons Bagmann, som prædikede, uskadt.” Ikke et ord om den stakkels sognefoged!?!
Tre restaureringer
Ovennævnte episode satte gang i en større restaurering i 1765. Ved restaureringen i 1978 fjernede man orgelpulpituret og placerede det nye orgel af Bruno Christensen (med 7 stemmer) nederst i tårnrummet. Ved den seneste restaurering i 2010 har menighedsrådet tilstræbt at gøre den romanske bue til det gennemgående træk ved kirken. Knæfaldet ved alteret er igen blevet en halvcirkel, og kirkebænkenes gavle er runde. Desuden er det historiske inventar blevet restaureret, og der er lagt et nyt klinkegulv i gule sten. I den forbindelsen er gulvet nu i et niveau fra indgangen og helt frem til knæfaldet i koret.
Altertavlen er en renæssancetavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Tavlens 4 vinger er i rokokostil og viser de 4 evangelister. Tavlen blev synet ned i 1893 og hængt op over indgangen. I stedet fik man en kopi af Karl Blochs opstandelsesbillede. Denne blev imidlertid solgt til Vind Kirke i 1926 for 365,- kr, hvorefter den gamle altertavle igen kom til ære og værdighed.
Prædikestolen er udført i renæssancestil i 1627. Nogle hævder, at det er Jens Jensen, søn af kirkens første lutherske præst, der har skåret den. Prædikestolens billeder (og altertavlens) er fra 1768 og malet af Balzar Reynat. De blev overmalet i 1845, men fremkaldt i 1926.
Døbefonten i granit er romansk. Den stod oprindeligt i skibet mellem de to indgange.
Norddøren blev tilmuret omkr. 1800. I forbindelse med restaureringen 2010 blev
døbefonten flyttet fra korbuen til dens nuværende placering øverst i nordsiden af
kirkeskibet.
Skibet ”Dagny” er fra 1922 og hang oprindeligt i tårnrummet. Efter restaureringen i 2010 hænger det nu i midtergangen. Det er et barkskib bygget af Anders Havtorn, Fur.
Præstetavlen, der hænger nederst på kirkens nordvæg, bærer navnene på alle kirkens præster siden reformationen. Oprindelig var præsterækken skrevet på selve væggen.
Mindetavlen på kirkens nordvæg er et epitafium fra 1604 over provst Mariager og hans hustru, der begge ligger begravet under kirkens gulv sammen med flere andre, bl.a. samtlige præster (der døde i embedet) indtil 1792.
Vievandskarret, der står i våbenhuset, blev brugt i kirkens katolske tid. Det blev smidt ud bag kirkegårdsdiget i forbindelse med reformationen, men Jens Jensen fandt det og tog det med sig til Moesgaard, hvor det blev indtil en gang i det 20. årh., hvor det fik sin nuværende placering.
