Sørvad

Sørvad er en landsby med 1086 indbygere (pr. 01.01.2018). Byen er beliggende i Vinding Sogn med i alt 1715 indbygere, så der er et stort opland. Byen ligger i den nordvestlige del af Herning Kommune i Region Midtjylland. Den er centralt placeret i forhold til Herning og Holstebro, hvortil der er henholdsvis 27 km og 12 km. Byen er  omgivet af en fantastisk natur med en bynær skov og naturatraktioner som Resdal Baune og Præstbjerg Naturcenter.
 
Desuden løber Vegen Å igennem byens grønne område, der ligger midt i byen. Der er rig mulighed for at dyrke sport i fritiden, hvor Sørvad Kultur- og Idrætscenter (SKI) rummer mulighed for forskellige typer sport. Byen har en skole med 0.-9. klasse, plejehjem, supermarked samt pasningsmuligheder i form af dagpleje, vuggestue og børnehave. Der findes også mindre, lokale virksomheder, heriblandt en cykelhandler og flere autoværksteder.
 
Lige nu er der byggegrunde til salg på henholdsvis Bauneparken samt Åbrinken. Nye indbyggere i Sørvad vil hurtigt komme til at mærke vores gode sammenhold og falde godt til.

Mangler der noget?

Har du input, rettelser eller har du andet på hjertet, så tøv ikke med at skrive til webmaster maibritjuhl@hotmail.com - du kan også sende en sms til 51213261.
Vinding Borgerforening - 7550 Sørvad - Herning Kommune